Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt

Tryghed for dig og dine pårørende

En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, der giver dig mulighed for selv at bestemme, hvem der skal varetage dine personlige og økonomiske forhold, hvis du en dag ikke længere er i stand til det.

Det kan f.eks. være på grund af sygdom, demens eller ulykke. Med en fremtidsfuldmagt bevarer du kontrollen over din fremtid – og gør det langt lettere for dine nærmeste at hjælpe dig.

Anne Borghus snakker med klient og smiler

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en privatretlig ordning, hvor du udpeger en eller flere personer til at handle på dine vegne, hvis du mister evnen til selv at træffe beslutninger. I modsætning til en almindelig fuldmagt træder en fremtidsfuldmagt først i kraft, når Familieretshuset har godkendt, at du ikke længere kan varetage dine egne interesser.
Det betyder, at du i god tid kan sikre dig, at dine ønsker bliver fulgt – også hvis du senere ikke kan give udtryk for dem.

Anne Borghus billede

Hvad kan en fremtidsfuldmagt omfatte?

Du vælger helt selv, hvad fuldmægtigen må og ikke må. En fremtidsfuldmagt kan bl.a. omfatte:

• Økonomiske forhold som betaling af regninger, bankforhold og salg af ejendom
• Personlige forhold som boligsituation, omsorg og kontakt med myndigheder
• Hjælp til praktiske beslutninger i hverdagen
• Specifikke ønsker til pleje, personlige værdier eller familiemæssige hensyn

Du kan også udpege forskellige personer til forskellige opgaver – alt efter hvad der passer bedst i din familiesituation.

Hvorfor oprette en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt giver både dig og dine pårørende ro og klarhed:

• Du bestemmer selv, hvem der skal hjælpe dig
• Du sikrer, at dine pårørende kan hjælpe dig med det samme der er brug for det.
• Dine pårørende slipper for besværlige og tidskrævende værgemålsprocesser
• Du sikrer en smidig og respektfuld håndtering af både økonomiske og personlige forhold
• Du kan skabe tryghed og undgå konflikter i familien

Sådan oprettes en fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt oprettes digitalt via tinglysning.dk og skal underskrives digitalt, samt vedkendes for en notar for at være gyldig.

Vi hjælper dig med hele processen fra start til slut:

• Rådgivning om dine muligheder
• Udformning af fuldmagten, så den passer til dine behov
• Praktisk hjælp med digital oprettelse
• Forberedelse til notarbesøg 

Du får en skræddersyet og juridisk holdbar fremtidsfuldmagt, der afspejler dine ønsker og værdier.

Få professionel og omsorgsfuld rådgivning
At oprette en fremtidsfuldmagt er en vigtig beslutning, og mange oplever det som en lettelse at få taget hånd om det. Vi rådgiver i et trygt og klart sprog og hjælper dig med at vælge de løsninger, der passer bedst til dig og din familie.

Anne borghus hvid og sort billede

Kontakt os, og få styr på fremtiden i dag

Vil du sikre dig selv og dine nærmeste?
Kontakt Anne Borghus for en uforpligtende samtale om fremtidsfuldmagter og dine muligheder.